Gydebanker.dk

 En sten i åen er bedre end 10 på brinken

 

Et muligt sted til en gydebanke, samt en skala til kontrol af stuvning.

          ____Find de gode steder____


 Når det er besluttet at udlægge gydegrus, så skal de rette vandløb samt de rigtige steder til udlægningen findes. Tag ud og se på mulige steder, og tag gerne et par waders med.

Det første man skal se efter - kan strækningen bære en vogn, tungt læsset med grus ?

Det er en god ide at gå en lille tur i bækken, der hvor man ønsker at lægge grusset - dels mærke om bunden er tilpas fast eller måske meget blød, hvis dette er tilfældet så er der risiko for tilsanding. Desuden skal brinkerne gerne være stabile, mærk med foden ind under brinken, hvor underskårene de er.

Hvis der er underskårne brinker, så er det vigtigt ved en senere udlægning af grusset at disse hulrum bliver fyldt op, først med grus, og derefter presses nogle sten ind. Hvis ikke dette bliver gjort, så vil vandet æde sig ind under brinkerne pga. øget strømhastighed. Dette kan medføre risiko for brinkerne skrider, eller at hovedparten af vandet løber på begge sider af grusset – som dermed kan ende som en delvis tilsandet ø i midten af bækken. Er man opmærksomhed på dette, så er det sjældent noget problem.

Yngel spredes efterhånden lidt opstrøms, men mest nedstrøms. Det er derfor vigtigt at der er godt med skjul iform af kant eller bundvegitation, sten, eller rødder fra rødel. Dette kan bidrage til en bedre overlevelsesprocent.

De fleste kan fornemme om vandhastigheden er tilpas hurtig, men er der tvivl kan en banke lægges på et smalt sted i bækken hvor hastigheden er lidt højere, og desuden er der den mulighed at lægge lidt sten til en let opstemning, således at der kommer et ekstra fald over selve banken.

Undgå at lave gydebanker på meget dybe steder, der må helst ikke være mere end, ca. 20 cm vand over grusset når banken er færdig.

Gå også gerne en tur opstrøms og se om der kan være eventuelle problemer ved at have en mindre opstemning (landbrugsmæssige interesser) eller om den 2 m dyrkningsfri bræmme er overholdt – hvis der er dyrket marker. En bræmme reducerer udvaskningen af næringsstoffer, og hjælper til en vis grad på udløb af sand fra markerne.

Er der tvivl om disse ting kan der tages kontakt til kommunens åmand, han er den person der kender vandløbet bedst, og han kan komme med alternative forslag hvis det skulle blive nødvendigt.
Desuden kender han regulativet for det pågældende vandløb.

Hvis stedet skønnes ok, så skal der tages kontakt til lodsejer. Dette foretrækker jeg at gøre alene. Det er vigtigt at være høflig og præcis - men også tage sig tid til at hører hvad lodsejeren har at sige. Landmænd er ofte meget forsigtige, i hvert fald her i det nordjydske, og det er ofte lidt voldsomt for dem når de hører at vi gerne vil ”fylde” en 20 -30 cm grus og sten i deres bæk.

Vandet stiger imidlertid ikke så meget – i nævnte tilfælde stiger det ofte kun omkring 5 cm. 25m opstrøms, det er også afhængig af bækkens naturlige fald.
Stuvningen skal ses som en "kile" i vandløbet - med højeste vandstand foran banken, dette svinder ud til ingenting, lidt længere oppe i vandløbet.

Når vi laver gydebanker, så sætter jeg altid et lille brædt i kanten af bækken 25m opstrøms, på dette sættes en tommelstok eller vandstandsskala fast med en kraftig klemme – enden sættes lige i vandoverfladen. Så er der fuld kontrol med hvad der sker, og det kan en tvivlende lodsejer godt lide at hører, ofte kan det være netop det, der gør at han siger ja.

 ___Find lodsejeren på nettet - hurtigt og let___

Tit er det temmelig umuligt at finde ud af hvem der er lodsejer, jeg går derfor på nettet og finder kommunens digitale kort, her kan man sætte det op til at finde matrikler ved et klik på kortet – når nummeret er fundet kan man på OIS ejendomsdata
(Se under Links) finde adressen – og når man har adressen - kan man på Kraks vejviser finde telefonnummeret – tilbage er det bare at ringe op – fantastisk.

         ____ Brug også Google Earth____

Google Earth har indført høj opløsning i Danmark.

Prøv at tage en flyvetur over vore vandløb og få inspiration til steder, hvor de næste gydebanker kan laves - måske er der endda en god markvej (til transport af grus) i nærheden af det ønsket sted - alt dette og meget mere, kan man let se på Google Earth.

En ekstra bonus er at man også kan planlægge sin næste fisketur på kysten - da Google Earth også viser kysten og de indre danske farvande.
Man kan let se områder med sten, tang, revler og "badekar" mm. det er ren guf.

Det sidst nævnte har intet med vandløbsrestaurering at gøre, men jeg kunne ikke lade være at nævne det.