Gydebanker - Forsøg med Rørsandfang

__Forsøg med Rørsandfang__


Problem - Ved høj vandføring efter kraftig nedbør, vil næsten alle vandløb have opblandet en del sand og humus osv. i vandet, men når vandstanden atter falder og det hele er gennemskyllet med rent vand, er der ofte ikke sket den store skade.

Sagen er en helt anden med det såkaldte gule krybesand, der nærmest ”ruller” frem på bunden og lægger sig i det rolige vand foran banken, til sidst hæver bunden sig så meget at sandet ruller ned igennem grusset – og dermed er banken ødelagt.
Jeg fik den ide, at grave et rør halvt ned i bunden af bækken før grusset bliv lagt ud.
Vi ved jo - at vandstanden stuver op foran en banke, dette kunne måske udnyttes.











                                                                Se billeder og video af Rørsandfang Klik her




                    Et klip fra en artikkel i vores lokale avis - 24 Nordjyske

I forbindelse med, at projektet med Rørsandfang forleden blev set efter i sømmene af repræsentanter for Voer Å Sportsfiskerklub, DanmarksSportsfiskerforbund og DTU Aqua, var der foretaget en registrering af, hvordan det er gået med ynglen på de forskellige gydebanker i hele Voer Å.

Virker

- På den strækning, hvor der er sandtransport i åen er der ikke mange nye vilde ørreder, faktisk helt ned til ni per 100 kvadratmeter å-areal, mens der ved den kunstige gydebanke er talt mere end 20 gange så mange. Det vil sige godt et par hundrede per 100 kvadratmeter, siger fiskeribiolog Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund.- Det antal er mere end tre gange så mange, som der normalt findes på en god vandløbsstrækning

        


___Byggevejledning til Rørsandfang___

 Vejledningen skal ses som en starthjælp – således at man kan undgå unødvendige begynderproblemer, og forhåbentlig lave det rigtigt første gang.

Selv om der har været positive resultater ved projekterne skal en Rørbanke stadig ses som et forsøg.
Desuden skal man være opmærksom på, at der store forskelle mellem de forskellige vandløbstyper.


 Lav gerne et enkelt forsøg - er det noget for os at arbejde videre med ?

Hvis det er muligt, så undgå vandløb hvor vandstanden stiger ekstremt meget ved høj vandstand – det gør det lettere at bevare en niveauforskel, på ind og udløb.

Vælg gerne et sted hvor det ikke er for besværligt at komme til – for kontrol af og til, samt mulig efterfyldning af lidt grus.
Stedet må gerne være lidt bredt og ikke alt for dybt.
Start med at skrabe en rende i bunden af bækken, således at røret kan lægges ca. halvt nede i sandbunden. Vend røret rigtigt (den brede ende opstrøms) så det er muligt at forlænge det nedstrøms senere hvis det skønnes nødvendigt, det giver også et lidt større indsugningshul.

Læg lidt grus på den midterste del, (bedst at låse det med bøjler, se mere på linket under ovenstående skitse, således at der er ca. 2 meter rør fri i begge ender - dette holder på røret på plads imedens bagkanten laves. For og bagkanterne skal laves umiddelbart inden der lægges grus på, da der ellers er risiko for erodering i bunden mellem stenene pga. stuveeffekten.

Lav en stenkant på tværs af bækken, gerne ca. en meter bred således at den er meget stabil. Byg op fra bunden af bækken, ikke oven på grusset da dette er ustabilt. De sten der ligger op mod brinken skal have godt ”bid” i denne, de må gerne stampes med en stok eller lign. Vandet må ikke kunne løbe udenom og give erodering.
Ude i siden lægges de sidste sten på forkanten, gerne godt op over daglig vande – dette er ret vigtigt, da de fungerer som en stuvnings reserve ved høj vandstand. Stenene må godt ligge en smule i V profil (i mindre vandløb) da det får vandet til at søge lidt ind mod midten af bækken – det er der røret ligger.

Bemærk - nyere erfaringer viser, at hvis banken er tyk og at der er en rimelig niveauforskel på ind og udløb, så er det ikke nødvendig med en stenkant på forkanten, hvilket er mere naturligt for gydende fisk.
Det kræver dog lidt tilsyn i starten.


Bagkanten må godt være lidt lavere, den bygges også op fra bunden af bækken, desuden er den er god til at støtte grusset og forlænger bankens levetid.
Nu kan resten af grusset udlægges - læg også lidt sten og grus lige bagved bagkanten for at minimerer erodering nedenfor stenkanten, dette er samtidig godt som opvækstområde af yngel - banken er nu færdig.

Tilbage er nu blot at vuderer om for og bagkant er ok – mærk med hånden ved indløb til røret, der skal nu være et kraftigt sug.

___Efterfølgende bemærkninger___


Vær lidt forsigtig ved lægning af sten – røret skulle nødigt beskadiges.
Røret skal gerne stikke mindst 50 cm ud i begge ender og gerne mere, således at en sten der ruller ned ikke er et problem.

Rørdiameteren ved dette forsøg er 11 cm (indvendigt mål) men jo større sandvandring, jo større diameter bør der benyttes.
Sandet har en let hæmmende effekt på suget, og en større vandvolume til opblanding af sandet er en fordel. Man skal dog være opmærksom på, at rørene ikke må tage så meget vand, at det er et problem i en tørkeperiode. Man skal kende bækken.

Gå ikke under 10 cm i diameter, da der kan blive problemer med blade ved løvfald.

I 2006 lavede jeg et lille forsøg, for at se om princippet virkede - og før forkanten var rigtigt lavet, var jeg ude for at der rullede en sten ned og halvejs spærrede for indgangen til røret.
Røret sandede til og jeg frygtede det værste, nemlig at hele røret var stoppet.
Så galt gik det dog ikke, for med en gren kunne der prikkes hul i sandet, og røret "startede" igen.
Med andre ord var suget langsomt gået istå, og sandet havde blot lagt sig umiddelbar indenfor indløbet, pga. den lave vandhastighed.

Gem nogle få sten i nærheden til småjusteringer – hvis det bliver nødvendigt. Det kan være nødvendigt med et par småjusteringer undervejs, og på et tidspunkt må det forventes lidt efterfyldning af grus, da banken slides pga. høj vandføring samt gydninger - ligesom alle andre gydebanker.
Alternativet uden rør kender vi alt for godt, sand og atter sand.

Det vil være synd - hvis man ikke er følger op lidt tilsyn, og dømmer projektet ”ude” på et fejlagtigt grundlag.

Det grus der med tiden glider af banken, kan evt. lægges op igen med en rendegraver, eller man kan lægge lidt nyt grus på - hold øje med om der er frit udløb fra rørene.

Rørsandfang skal ses som et muligt supplement til sandfang, da sandfang af flere gode grunde ikke kan lægges alle steder.

          ____Flere tanker____

Voerå lystfiskerforening har i skrivende stund et forsøg på 12 meters længde igang, i et vandløb med en brede på 4 meter.
Her er der udlagt 2 rør med ca. 1,5 meters afstand, således at der opfanges mere sand i breden.

Man kan ikke anlægge et almindeligt sandfang hvor som helst, pga. de store synlige skader i bækken og de store mængder sand der graves op. Desuden er der faste udgifter til opgravning.
Derimod vil et rørsandfang være langt mere diskret.
Jeg ser dog kun rørsandfang som et muligt supplement til almindelige sandfang - tiden vil vise om det er en mulighed.

På strækninger hvor det ikke kun er målet at redde en enkelt gydebanke, der skal man selvfølgelig fortsætte med at bruge sandfang.

Jeg håber at der er ildsjæle rundt omkring, som får lyst til at lave et rørsandfang således at der er andre end mig som giver et bud på, om det er en brugbar vej at gå - håbet er også, at der dukker flere ideer op til gavn for vore gydebanker.

Hvis der er nogen der kan supplerer eller udvikle denne ide, vil jeg gerne høre nærmere
.

 
Panel title

© 2019 gydebanker

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.13699102401733sekunder