Gydebanker - Vedligehold af banker

Når bankerne er udlagte er det fornuftigt at tilse dem af og til, især i starten hvor de ikke rigtig har fundet sit naturlige leje.

Af mulige problemer er det især, hvis hulrummet under underskårene brinker ikke er lukket godt nok – det ved man faktisk ikke noget sikkert om, før der er gået en uge eller 2.

Hvis der er begyndt at løbe vand uden om banken nu, ja så er det stadig let at løse problemet, men kommer man først 3 måneder senere, så kan banken faktisk være ødelagt (hvis man er uheldig) fordi at alt vandet nu løber uden om, og grusset er blotlagt.

Det var faktisk hvad der skete med banken på billedet her på siden. Da den ligger i et let sving er der ekstra pres på ydersiden hvor den havde gravet en halvdyb rende. Dermed var der ikke vand over store dele af grusset. Vi kom et læs sten i, og nu kan brinken holde igen.

Efter høj vandstand kan der blive løsrevet store grene, stammer fra rådne træer mm.
De kan gå på ”grund” på det lave vand, og pga. af den naturlig øget vandhastighed omkring feks. af en stamme, kan der skylles meget grus væk således at der kommer huller.

Skulle der være lidt grus tilovers efter årets nyanlægelser, så er det godt at lægge lidt på de gammel tyndslidte banker.


Nogle lystfiskerforeninger, er begyndt at rense deres gydebanker for sand ved hjælp at en kraftig dykpumpe. På dykpumpen er der påmonteret en slange med et spulerør, med dette spulerør kan man "blæse" en kraftig stråle vand ned i grusset hvorved meget sand skylles bort.
Det skulle give et godt resultat, men jeg har ikke nogen erfaring med metoden.


                                            Ekstern link til info om spuling af gydebanker  Klik her





__Vedligehold af banker__

 
Panel title

© 2019 gydebanker

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.11138200759888sekunder