Gydebanker.dk

En sten i åen er bedre end 10 på brinken

Reparation af fisketrappe ved et dambrug. Det er mig i den hvide t-shirt og min makker Brian.

         ____Åmandens arbejde____


Jeg er heldig - at have et spændene og frit job som dette.

Arbejdsområdet er bredt, der mere end beskrevet på denne side.

Den primære arbejdsopgave er grødeskæring, således at vandløbet overholder kravet til vandføringsevnen, som er beskrevet i regulativet.

Landmænd med meget lavtliggende marker kan få problemer, i perioder med megen regn.

Overfladevand fra byer og veje bliver også udledt til vandløb, nogle af disse kan være anlagte, og med et stort regnvandsbasin indskudt, dette virker som et magasin, der aflaster ved spidsbelastninger, når nedbørsmængden er større end afledningsevnen.

Når vi kommer hen i forsommeren og varmen rigtig melder sig, begynder vandløbets planter at gro og visse plantetyper har en ekstra kraftig tilvækst. Det betyder at vanføringsevnen reduceres, og dermed stiger vandstanden i åen/bækken.
Derfor er det nødvendigt at beskære grøden.

Grødeskæringen foretages med videst mulig hensynstagen, til dyre og planteliv, men regulativet skal overholdes. Grødeskæring foretages med le, og afskåren grøde optages med greb.

Afhængig af hvor meget varme vi har haft i det sene forår, så starter vi den første tur til åen/bækken sidst i maj, hvor vi skærer i områder med meget tagrør. Det er en fordel at lave den første skæring af tagrør, når det er ca. 50 – 80 cm højt og forholdsvis blødt. Det gør det lidt lettere senere på sæsonen, hvor det kan være en barsk affære at slå de seje tagrør.
Herefter passer det ofte med, at den kraftigt voksende ”Smalbladet mærke” er klar, men den er til gengæld let at slå.

Så kommer vi til den gode tid, hvor vi skal i de ”rigtige” og meget flotte vandløb, hvor der er et væld af forskellige vandplanter.

Det er en naturoplevelse som --- jeg næsten ikke kan beskrive.

Tænk engang at gå i en å langt væk fra alting - sollyset i vandet, man kan se alt i åen – fiskene der tager insekter i overfladen - den friske luft – de mange flotte vandplanter som er i evig bevægelse, pga. strømmen – fuglelivet og fuglesangen – spor fra en Odder - vi høre et hæst skrig, og ser en skinnende blå fugl, Isfuglen. Samtidig ved vi at her hvor vi går, har der med garanti ikke været nogen, siden vi var her sidste år. Alle disse gode oplevelser, bliver man afhængig af.

Nu er det ikke kun et liv i eventyrland, for næste uge er der måske hedebølge, der kan være myg og klæg - solen bager hele dagen – brandnælder – skovflåt - spindelvæv - Brombærtorne - og der er måske over en kilometer tilbage til bilen i bagende solskin med waders på, og man er gennemblødt af sved – tørstig og træt.
Men mærkeligt nok, det har også sin charme. Netop nu - smager et æble og en flaske vand 100 gange bedre end hjemme ved køkkenbordet.

Grøden i de fleste vandløb skal skæres mere end en gang om året, så der er nok at se til.
Der kommer løbende andre jobs ind imellem hvilket giver afveksling, det kunne være følgende - som blot skal nævnes kort.

Reparationer ved en bro.

En stor maskine har kørt en brink ned, der laves en solid faskine, og fyldes efter.

Faskiner efter behov.

Kontrol af sandfang.

Opmåling ved problemvandløb.

Udskiftning af skalapæl.

Reparation af fisketrappe.(billedet på denne side)

Gravearbejde.

Grødeskæring for private.

Kontrol af dyrkningsfri 2 bræmme og hegn.

Ved sandvandring forsøges kilden fundet.

Snakke med en landmand om et problem.

Udlægning af gydegrus, når lystfiskerforeningen har fået bevilget penge til projektet.

Kontrol af et ”mystisk” rør der drypper kloakvand ?

Fjerne væltede træer i åen. OSV.

Se også billederne under:
Åmandens oplevelser