Gydebanker

____Forsøg med rørsandfang____

Problem - Ved høj vandføring efter kraftig nedbør, vil næsten alle vandløb have opblandet en del sand humus osv. i vandet, men når vandstanden atter falder og det hele er gennemskyllet med rent vand, er der ofte ikke sket den store skade.

Sagen er en helt anden med det såkaldte gule krybesand, der nærmest ”ruller” frem på bunden og lægger sig i det rolige vand foran banken, til sidst hæver bunden sig så meget, at sandet ruller ned igennem grusset – og dermed er banken ødelagt.
Jeg fik den ide, at grave et rør halvt ned i bunden af bækken før grusset bliv lagt ud. Vi ved jo, at vandstanden stuver op foran en banke – dette kunne måske udnyttes.; Se billeder fra anlæggelse af rørbanken og et videoklip der viser suget - klik her: Rørsandfang klik Diasshow over det første billede for bedste visning.

Dette er et klip fra en artikkel i vores lokale avis - 24 Nordjyske

I forbindelse med, at projektet forleden blev set efter i sømmene af repræsentanter for Voer Å Sportsfiskerklub, DanmarksSportsfiskerforbund og DTU Aqua, var der foretaget en registrering af, hvordan det er gået med ynglen på de forskellige gydebanker i hele Voer Å.

Virker

- På den strækning, hvor der er sandtransport i åen er der ikke mange nye vilde ørreder, faktisk helt ned til ni per 100 kvadratmeter å-areal, mens der ved den kunstige gydebanke er talt mere end 20 gange så mange. Det vil sige godt et par hundrede per 100 kvadratmeter, siger fiskeribiolog Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund.- Det antal er mere end tre gange så mange, som der normalt findes på en god vandløbsstrækning

Hele artiklen kan læses her - så længe deres link er aktiv

___Byggevejledning til Rørsandfang___

Vejledningen skal ses som en starthjælp – således at man kan undgå unødvendige begynderproblemer, og forhåbentlig lave det rigtigt første gang.

Selv om der har været positive resultater ved projekterne skal en Rørbanke stadig ses som et forsøg.
Desuden skal man være opmærksom på, at der store forskelle mellem de forskellige vandløbstyper.

Lav gerne et enkelt forsøg, og gør en erfaring – er det noget for os at arbejde videre med ?

Hvis det er muligt, så undgå vandløb hvor vandstanden stiger ekstremt meget ved høj vandstand – det gør det lettere at bevare en niveauforskel, på ind og udløb.

Vælg gerne et sted hvor det ikke er for besværligt at komme til – for kontrol af og til, samt mulig efterfyldning af lidt grus.
Stedet må gerne være lidt bredt og ikke alt for dybt.
Start med at skrabe en rende i bunden af bækken, således at røret kan lægges ca. halvt nede i sandbunden. Vend røret rigtigt (den brede ende opstrøms) så det er muligt at forlænge det nedstrøms senere hvis det skønnes nødvendigt, det giver også et lidt større indsugningshul.

Læg lidt grus på den midterste del, (bedst at låse det med bøjler, se mere under Fotos af Rørsandfang) således at der er ca. 2 meter rør fri i begge ender - dette holder på røret imedens bagkanten laves. For og bagkanterne skal laves umiddelbart inden der lægges grus på, da der ellers er risiko for erodering i bunden mellem stenene pga. stuveeffekten.

Lav en stenkant på tværs af bækken, gerne ca. en meter bred således at den er meget stabil. Byg op fra bunden af bækken, ikke oven på grusset da dette er ustabilt. De sten der ligger op mod brinken skal have godt ”bid” i denne, de må gerne stampes med en stok eller lign. Vandet må ikke kunne løbe udenom og give erodering.
Ude i siden lægges de sidste sten på forkanten, gerne godt op over daglig vande – dette er vigtigt, da de fungerer som stuvnings reserve ved høj vandstand. Stenene må godt ligge en smule i V profil (i mindre vandløb) da det får vandet til at søge lidt ind mod midten af bækken – det er der røret ligger.

Bagkanten må godt være lidt lavere, den bygges også op fra bunden af bækken, desuden er den er god til at støtte grusset og forlænger bankens levetid.
Nu kan resten af grusset udlægges - læg også lidt sten og grus lige bagved bagkanten for at minimerer erodering nedenfor stenkanten, dette er samtidig godt som opvækstområde af yngel - banken er nu færdig.

Tilbage er nu blot at vuderer om for og bagkant er ok – mærk med hånden ved indløb af røret, så er man ikke i tvivl.

___Efterfølgende bemærkninger___

Vær lidt forsigtig ved lægning af sten – røret skulle nødigt beskadiges.
Røret skal gerne stikke mindst 50 cm ud i begge ender, således at en sten der ruller ned ikke er et problem.

Rørdiameteren ved dette forsøg er 11 cm (indvendigt mål) men jo større sandvandring, jo større diameter bør der benyttes.
Sandet har en let hæmmende effekt på suget, og en større vandvolume til opblanding af sandet er en fordel. Man skal dog være opmærksom på, at rørene ikke må tage så meget vand, at det er et problem i en tørkeperiode. Man skal kende bækken.

Gå ikke under 10 cm i diameter, da der bliver problemer med blade ved løvfald.

I 2006 lavede jeg et lille forsøg, for at se om princippet virkede - og før forkanten var rigtigt lavet, var jeg ude for at der rullede en sten ned og halvejs spærrede for indgangen til røret.
Røret sandede til og jeg frygtede det værste, nemlig at hele røret var stoppet.
Så galt gik det dog ikke, for med en gren kunne der prikkes hul i sandet, og røret "startede" igen.
Med andre ord var suget langsomt gået istå, og sandet havde blot lagt sig omkring indløbet.

Gem nogle få sten i nærheden til småjusteringer – hvis det bliver nødvendigt. Det kan være nødvendigt med et par småjusteringer undervejs, og på et tidspunkt må det forventes lidt efterfyldning af grus, da banken slides pga. høj vandføring samt gydninger.
Alternativet uden rør kender vi alt for godt, sand og atter sand.

Det vil være synd - hvis man ikke er følger op på dette, og dømmer projektet ”ude” på et fejlagtigt grundlag.

Det grus der med tiden glider af banken er ikke blot et tab – man kan vælge at se det som et gavnligt bidrag til et opvækstområde, i et iforvejen ”fattigt” vandløb - læg også gerne lidt sten her.

Rørsandfang skal ses som et muligt supplement til sandfang, da sandfang af flere gode grunde ikke kan lægges alle steder.

Voerå lystfiskerforening har i skrivende stund et forsøg på 12 meters længde igang, i et vandløb med en brede på 4 meter.
Her er der udlagt 2 rør med ca. 1,5 meters afstand, således at der opfanges mere sand i breden.

Man kan ikke anlægge et almindeligt sandfang hvor som helst, pga. de store synlige skader i bækken og de store mængder sand der graves op. Desuden er der faste udgifter til opgravning.
Derimod vil et rørsandfang være langt mere diskret.
Jeg ser kun rørsandfang som et muligt supplement til almindelige sandfang - tiden vil vise om det er en mulighed, men forsøges skal det naturligvis.

På strækninger hvor det ikke kun er målet at redde en enkelt gydebanke, der skal man selvfølgelig fortsætte med at bruge sandfang.

Jeg håber at der er ildsjæle rundt omkring, som får lyst til at lave et rørsandfang således at der er andre end mig som giver et bud på, om det er en brugbar vej at gå - mit håb er også, at der dukker flere ideer op til gavn for vore gydebanker.

Hvis der er nogen der kan supplerer eller udvikle denne ide, vil jeg meget gerne høre nærmere.

Hvis der kommer nye relevante oplysninger frem, så vil det blive beskrevet nederst her på siden.

Se mere under - Fotos af Rørsandfang; Den 28 februar 2007.

Der har været besøg fra VPU formanden, fra Voer Å Lystfiskerforening. Vi var ude og se på forsøget, og han kom med det udmærkede forslag, at de nu vil prøve at redde en eller 2 gydebanker, ved at lægge et rørunderløb til sand - i en tilsandet banke. Det betyder at grusset vil blive gennemgravet - og renset for sand ved samme lejlighed.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 4. april 2007

Det virker endnu.
Vinterens store mængder sne smeltede, samtidig med at vi fik meget regn, så forsøget blev sat på endnu en hård prøve. Det var derfor med spænding jeg tog ud for at se, hvordan det var gået. Der var stadigvæk fint træk i røret, og stenene lå også pænt.
Eneste problem var at vandet var begyndt at æde sig inden om kantbrædderne i den ene side. Det er vigtigt at det er helt tæt, fordi der altid er forskel på vandstanden, og en lille utæthed vil hurtigt arbejde sig større. Der blev banket 3 brædder ned – helt tæt mod hinanden. Hvis den ende der bankes ned, er skåret skrå, så vil brættet trække kraftigt ind mod det eksisterende bræt og dermed slutte tæt. Det er en meget let, og stabil måde at gøre det på. Efterfølgende er der opstrøms, stampet en passende mængde grus ind for at stabiliserer brinken.
Under - Fotos - Forsøg med selvtømmende sandfang - er der et frisk billede efter reparationen. (billede nummer 6) .

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 1 juli 2007

Midt i maj måned anlagde lystfiskerforeningen Voer å, 5 stk gydebanker i Gerå.
2 af disse banker blev lavet med rørunderløb til sand - dermed er det muligt at lave en direkte sammenligning.

Læs projektbeskrivelsen af det færdige resultat med billeder, på deres hjemmeside http://www.voeraa.dk/ (under foreningen vandløbspleje)

Klip fra en mail efter et kontrolbesøg ved bankerne:

De tre forreste gydebanker er begyndt at sande til og de er fulde af kiselalger. De to bagerste banker med rør, ser ud nøjagtig som da de blev anlagt! De er fri for både sand og alger. At de er fri for alger, kan jeg ikke give en forklaring på, men det er da lidt interressant. Det ser heller ikke ud til, at det giver nogen problemer at anlægge flere selvtømmende sandfang efter hinanden. Det er selvfølgelig vigtig, at afstanden er så stor at sandet kan nå at aflejres igen efter det er suget gennem det første rør.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 13 april 2008

Finn Sivebæk - Fiskeplejekonsulent ved DTU, havde hørt om forsøget og ville gerne se det.
Først så han de elendige opstrøms forhold med eroderinger.
Derefter blev grusset undersøgt for indhold af sand, og han sagde at det var så rent at det ville kunne give en særdeles høj overlevelses procent, trods de dårlige forhold.
Et ærme blev smøget op og en arm blev stukket i det kolde vand, for at mærke vandpresset ud fra røret, hans bemærkning var - jamen det er jo en ren spuleslange.
Ikke overraskende, da vandpresset er større end man forventer.
---------------------------------------------------------------------------------