Gydebanker.dk
En sten i åen er bedre end 10 på brinken
Sandfanget er ca. 4 meter bredt her, så med den mængde sand der er fanget er åen skånet for en meget stor mængde sand nedstrøms.
____Sandfang____
Et sandfang kan være et nødvendigt onde, på trods af at det er et åbent sår på
vandløbsstrækningen.
Fordelene kan dog være ganske store på strækninger med meget sandvandring.
Sandvandring kan være voldsomt ødelæggende for et vandløb, og det kan tilsande
alt brugbart gydegrus, samt vigtig plantevegetation, hvilket igen kan medføre en
klar reduktion af fiskeyngel.
Desværre kan det blive endnu værre - fordi en ekstra mængde sand i vandløbet kan
hæve bunden - således at vandløbet ikke mere kan overholde regulativets krav om
vandføringsevne. Det kan betyde at der skal ske en opgravning med gravemaskine,
måske over en længere strækning.
Dette medfører med garanti yderlige skade.
Fordelene er derfor meget klare, men inden man søger om tilladelse til at lave
sandfang, bør strækningen undersøges opstrøms for at se om det er muligt at
finde årsagen.
Der kan være mange årsager.
Sandet i sandfanget på billedet, stammer fra meget store marker i skråt terræn -
med dyrket landbrugsjord ned til åen
(en 2 m dyrkningsfri bræmme er i dette tilfælde langt fra nok) samt en øst/vest
vendt strækning, hvor vegitationen er kraftigst på nordsiden, og med en svag
vækst i sydsiden (skyggesiden) hvor der er høje sandet brinker - det betyder at
bækken æder sig sidelæns mod syd, hvilket tilfører vandløbet meget sand. Desuden
er der problemer med eroderinger fra en grusvej i det bakket terræn.
Af andre mulige problemer kan feks. nævnes, lemfældig omgang med sand under
større byggerier og gravearbejder, osv.
Der kan imidlertid også være mere naturlige årsager, så som en dybtliggende ådal
i et bakket terræn hvor omgivelserne langs åen er mættet af fugt, dette giver
ofte bløde og ustabile brinker.
Det kan også bare være helt løse sandbrinker (som det ofte ses her i det
nordjydske) visse steder ligner det løse sand tørt strandsand, det er umuligt at
styre hvis der går hul på sådan en brink.
Se mere under
- Faskiner
____Sandfangets dimension og vedligeholdelse____
Et sandfang er en strækning på 25 måske 50 meters længde, afhængig
vandløbsstørrelse og sandvandringen. Der graves ca. 3 gange så bredt, og ca.
dobbelt så dybt, som bækken.
Pga. af sandfangets langt større vandføringsevne, vil vandet løbe væsentligt
langsommere igennem strækningen, og derved vil sandet få tid til at aflejres.
Tømning af sandfang skal ikke ske når det er fyldt - men når det er mellem halvt
og trekvart fyldt.
Årsagen til dette er, at det ellers ikke kan nå at aflejres, hvis der pludselig
kommer en høj/hård vandføring og dermed meget sand.
Det er desuden altid rart at have en lille reserve.
Sandvandring -
læs også rapporten fra Danmarks fiskeriundersøgelser - se under links