Gydebanker.dk
En sten i åen er bedre end 10 på brinken

Hvis det er muligt så er dette en god måde at gøre det på. Vognen er fyldt med grus og der er sten i frontskovlen, når grusset er lagt med kranen vender han traktoren og køre frontskovlen ud til kanten af åen - så er det let at nå stenene til det sidste arbejde.
____Udlægning af gydegrus____
Så er vi endelig ved målet, nemlig udkørsel af grus, og når vejrudsigten lover
en periode med tørt vejr kan der sættes i gang.
Der er ikke noget endegyldigt svar på hvilken måde der er bedst. Nogen er så
heldige at de kan få en vognmand til at læsse 100 tons af langs vejen ind til en
tør mark – for derefter at fordele det med en gummiged, på en time eller to.
Normalt er projekterne mindre, og mulighederne er mange. Det kan gøres med
lastvogn med kran – hvis forholdene er gode, eller traktor og vogn med tippelad,
og på et kursusprojekt ved Voer å brugte de en bobcat til fordeling, og hos os
bliver det lagt ud med en af kommunens sandvogne, det har den fordel at vi ofte
kan køre langs bækken samtidig med at det bliver læsset af. Desværre kan der kun
være ca. 5 kubikmeter på ladet ( 7,5 ton ) – det har på den anden side den
fordel, at vognen ikke er så tung da der er ofte blødt i udlægningsområderne.
Muligheder er der nok af, men i sidste ende afhænger det af hvad man kan få fat
i.
En udmærket ide til dem der ikke kan lægge det direkte ud i åen, var at lægge en
presenning dobbelt (af god kvalitet) og derefter lægge den over brinken når
grusset skubbes/lægges ud. Det beskytter brinken meget og gør det lettere
at rydde op, alt grusset kommer i åen (tips fra Voer å kurset).
Jeg kan godt lide at forkanten af banken (banke af 10 – 15 meters længde) er
lidt højere end bagkanten, således at den skråner lidt. Det giver en frisk strøm
der bidrager lidt til at skylle grusset rent. Derefter er det godt at lægge "fodboldstore"
sten på forkanten, for at beskytte den lidt mod vandets slidtage. Det er efter
min personlig mening, vigtigere at lægge et par rækker sten ved bagkanten
af banken, gerne lidt højt. Det virker som ”grusfang” ved hård vand føring, samt
ved gydninger hvor noget af grusset ruller med strømmen nedstrøms. Alle
gydebanker slides mere eller mindre, men dette vil forlænge levetiden. Det er
klart bedst med større sten, da små og mellemstore sten skrider let.
Nogle foretrækker at lave en banke helt uden sten for og bag, (det har vi også
prøvet) men ved hård vandføring og ved gydninger syntes jeg at den slides lidt
for hurtigt. Uanset hvilken måde der anvendes, så vil der i løbet af få år være
sket tydelige ændringer på banken.
Vi har også anlagt nogle banker neden for en bro, disse er meget lette at
tilføre et nyt lag grus, og det gør derfor ikke noget at grusset skrider lidt
nedstrøms – her har vi efterhånden fået nogle lange banker.
Der er vigtigt at skubbe grusset helt ind under brinken (hvis den er underskåren)
og få fyldt hulrummet op – pres også nogle sten derind. Som nævnt under ”Find de
gode steder” er det for at forhindre at vandet æder sig ind i brinken så den
skrider – eller begynder at løbe på begge sider af grusset, som dermed kommer
til at ligge som en delvis tilsandet ø i midten af bækken.
Der er nogen som mener, at det er godt at lægge spredte sten på grusset, det har
vi også prøvet, men når man på et senere tidspunkt kommer ud og for at se
hvordan det gået, så har den kraftigere strøm omkring stenen, skyllet noget af
det omkring liggende grus væk, og efterladt lidt sand i strømlæ bag stenen. Det
betyder med andre ord, at der nu er kommet huller i grusset - med lidt sand
eller bundsediment i. Derfor lægger vi kun spredte sten ud, hvor særlige forhold
taler for det. Det er dog altid godt at iblande/udlægge en del småsten til
standplads og strømlæ for ynglen.
Langt de fleste gydebanker slides - og jeg husker, da jeg på et senere tidspunkt
så en af mine først anlagte banker. Det var skuffende – forkanten var det ikke
meget tilbage af, og den var blevet tyndere. Noget ærgerlig gik jeg lidt
nedstrøms, og kunne pludselig se for mig, at grusset på et tidspunkt var gledet
i hullet i svinget nedstrøms. På et senere tidspunkt med hård vandføring, var
det skyllet op igen, og lå nu i en fin dynge efter svinget, det er fiskene jo
lige glade med. Det hjalp på humøret, moder natur laver om, men det var ikke væk.